søndag, januar 23, 2011

Fragilitérouladen: En hymne i ord og billeder

Jeg har en bred smag. Også når det kommer til kager. Som det fremgår er jeg ret glad for at bage, men jeg er slet ikke ked af at spise købekager.

Jeg har en favoritkage, som kan få mig til at sove uroligt om natten, som kan få mig til at drage fra hovedstaden til provinsen en iskold januarlørdag, som kan få mig til at vride Dankortet selvom vi er først på året og sidst på måneden, som kan få mig til at købe en romkugle til junior, fordi så er der mere til mig, som kan få mig til at synge en lovsang til transfedtet: Fragilitérouladen fra bagerforretningen Corner i Sorø.
Jeg siger ikke, hvor mange (få) vi var om at spise den...
Jeg er ikke engang helt sikker på, om kagen egentlig smager godt; jeg bliver bare ramt af en besættelse somme tider, og det selvom kagen ikke er på nogen måde fragile, men snarere helt igennem cremet blød og sød. Den smager heller ikke af kaffe, som vist ellers er meningen med en klassisk fragilité. Og den er formodentlig lavet af bagerfagets billigste og dårligste ingredienser. Ikke desto mindre: Jeg elsker den kage! (Den kan også somme tider fås som lagkage. Den model købte jeg også - for at tage den med til familiebrunch søndag.)

For år tilbage foretog jeg grundige sammenlignende studier af fragiliteer fra københavnske bagerforretninger. Jeg har forlængst glemt detailresultaterne af min forskning i felten, men jeg husker konklusionen: ingen over og  ved siden af rouladen fra Sorø.

For ganske få måneder siden var jeg på Glyptoteket og måtte naturligvis teste Blomsterbergs bud på denne klassiske konditorkage. Det faldt IKKE ud til tv-damens fordel. Jeg, kagesvinet, overvejede et øjeblik at levne.
Blomsterbergs Fragilité

Mette Blomsterbergs kage er helt sikkert lavet med rigtigt og rigeligt smør i smørcremen og med både kærlighed og respekt for både råvarer og kunde. Min mund kunne bare ikke særligt godt lide den. Jeg nævner det bare.

Ved lejlighed skal jeg lave en fragilité of my very own. Så bringer jeg en opskrift. Indtil da, billeder fra en fed weekend i januar:
Note to self: aftensmad kan evt. udelades.

6 kommentarer:

Emma sagde ...

øøøøøj... jeg har lige lært at mestre en alm roulade (i glutenfri version *suk* :-()... manden min er dog begyndt at fable om fragilitèroulade... glæder mig til din opskrift :)

Lise Lotz sagde ...

Hej .mma,

Jeg glæder mig også selv... Måske er det anledning nok, at det er søndag på søndag?

Lise

Signe sagde ...

Jeg har ikke noget specielt forhold til fragilité, husker bare noget, der var svært at bage i et skolekøkken :-)
Jeg er meget fascineret af prisen; hvorfor mon 50,50???
Den blå ser nu vild ud!

Lise Lotz sagde ...

Hej Signe,

Blå? Det er vist et foto-teknisk svips...

En ægte fragilité, der lever op til sit navn, er ekstra skøn fordi den så udgøres af en kombination af noget blødt (fyldet) og noget sprødt (fragile). De sprøde marengsagtige bunde vil jeg gerne tro er en træls ting i et skolekøkken. De tager tid - og går i stykker. Og jeg er i syv sind: når jeg skal lave en fragilité inden længe, skal jeg så lave en roulade, som i sagens natur IKKE kan laves af sprøde bunde - eller en flad klassiker? Store spørgsmål på en mandag...

Lise

P.S. Ja, prisen er underlig!

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Oooh, den ser god ud, Lise. Ærgeligt at man ikke lige kommer på de kanter.

Anonym sagde ...

Det her kommer selvfølgelig alt for sent, men som fellow fragilité-entusiast, vil jeg bare gøre lidt reklame for bageren La Miga ude på Amager, der laver de skønneste kager til overkommelige priser. Jeg bor i nærheden af både Emmerys og Lagkagehuset og ingen af dem kan konkurrere - hverken på brød eller priser. (La Migas frøsnappere er også de bedste i byen...)

-- katrine